Min bedste ven fik sine vinger

Min hund, Mandy, gik over regnbuebroen og fik sine vinger. Det er hende og mig på billedet, der kigger på ænderne.

Mandy og jeg gjorde alt sammen

Hun var min sjælehund, hun reddede mit liv mere end én gang, og hendes bortgang efterlod mig så sønderknust, at jeg svor, at jeg aldrig, nogensinde, ville få en anden hund, fordi jeg ikke kunne gå igennem det igen.

Vi lavede masser af ting sammen. IGP-træning (lydighed, spor og bidearbejde), sjove udfordringer og Nosework, lange ture i skoven, og hun kom ofte med mig på arbejde. Livet var forandret for altid, efter hun var væk.

En ny start på livet – og hunde…

Men så begyndte jeg at arbejde som frivillig på et dyreinternat i Pennsylvania, USA, og hver dag blev mit hjerte knust en lille smule mere, men det helede også gennem den hjælp, jeg gav disse hunde.

Hunde der blev efterladt på internatet – eller endda smidt ud for at dø i skoven, eller bare opgivet fordi “hun kan ikke enes med de andre hunde”, eller fordi de var teenagerhunde, lidt vilde og ikke passede ind i den pågældende families livsstil.

Hunde som bare ønskede en chance i livet og et nyt sted at kalde hjem. De hunde fik mig til at se, at jeg aldrig ville kunne være uden en hund i mit liv.

Jeg opdagede, at jeg var god til at håndtere de svære hunde

Jeg var hundelufter, lavede træning og var adoptionsrådgiver. Jeg var god til det og fik flere hunde genplaceret, mens jeg var der. Jeg har holdt kontakten med nogle af familierne, og hundene har det fantastisk!

Nogle hunde var svære at håndtere, nogle troede de var hvalpe og ville stadig bide (med voksne tænder), nogle hoppede op og nogle trak, når man gik tur med dem. De var helt normale unghunde. Nogle havde problemer med ressourceforsvar, eller var reaktive, og nogle havde separationsangst.

Jeg besluttede mig at tilmelde mig Victoria Stilwell Academy Dog Trainer Course (VSA-CDT) og tog senere en adfærdsuddannelse via The DoGenius Institute i England. Jeg havde brug for at vide mere!

Vi flyttede til England, og jeg fik min nye hund, Sadie

Det var svært for mig at leve uden hund, især når jeg arbejdede så meget med dem. Så vi hentede Sadie. Hun var en sød hvalp, der forvandlede sig til en landhaj, et rasende, snappende monster, som drænede min energi. Jeg havde fået hende, fordi jeg ville lære at opdrage en hvalp, så jeg kunne hjælpe andre. Og hold da op, hvor jeg lærte meget!

Jeg lærte, at hvalpe bider af flere årsager. At skulle på toilettet, blive rørt ved, lege for meget, ikke lege nok, ikke få lov til at gå ind ad lågen til parken eller endda bare at blive kigget på, kunne starte en vanvittig bidesession. Jeg lærte, at det hjælper at give dem et afløb!

Jeg har været, hvor du er…

Jeg har arbejdet med forskellige typer hunde samt forskellige adfærds- og træningsproblemer. Men jeg har også håndteret min egen hunds forskellige problemer gennem hendes unghundetid. Unghunde går igennem sensitive faser, og det gjorde Sadie bestemt.

Hun havde alene-hjemme problemer

Omkring 8-måneders alderen var Sadie ok med at være alene et par timer. Men efter hendes første løbetid led hun af en falsk drægtighed, der forårsagede separationsproblemer. Jeg måtte starte forfra med hendes alene-hjemme-træning, men der havde jeg mere viden og en certificering som Separation Anxiety Pro. Det hjalp utrolig meget, og nu klarer hun fint at være alene hjemme i op til 5-6 timer.

En periode med reaktivitet

Et andet problem, der kom især efter den første falske drægtighed og gennem hendes sensitive faser, var reaktivitet. Det betød, at jeg måtte lave en masse research på førskellige træningsøvelser, lege og impulskontrol og finde ud af, om det var frygt eller frustration. For at lære mere fulgte jeg en fantastisk adfærdskonsulent, Adam Daines fra Avon Dog Services. Jeg lærte så meget og fortsætter med at lære mere om reaktivitet.

Trækker, gør, hopper op!

Hunde med højt drive, der let bliver ophidsede og til tider frustrerede, kan have alle disse adfærdsmønstre, der gør dem svære at håndtere til tider. Gøen, trækken i snoren, hoppen op. Sadie har haft alt det, og vi har arbejdet os igennem det. Noget af det skal vi arbejde med kontinuerligt, hvilket er grunden til, at jeg tilmeldte mig to kurser om frustration og impulsivitet hos hunde.

Mine grunde til at arbejde med hunde

Dette er blot nogle af de hunde, som jeg skylder min historie og min rejse. Grunden til at blive hundetræner og adfærdskonsulent.

Mandy

Hjerte- og sjælehund. For altid savnet og elsket! Den dag i dag græder jeg stadig, når jeg tænker på hende. Men jeg kan også smile af minderne. Min søde pige.

Nova

Hjertehund. Internathund fra Pennsylvania og den sidste hund, jeg fik adopteret ud derfra. Også meget savnet, men jeg ved, hun har haft et fantastisk liv. Nu desværre også gået over regnbuen.

Malakai

Efterladt for at dø i skoven. Bragt til internatet gammel, afmagret og syg. Nok den hund, jeg har grædt mest over efter Mandy. Han fik dog sin lykkelige slutning i New Jersey.

Daisy

Alvorlige adfærdsproblemer og bidehistorik. Hun var misforstået og i fare for at blive aflivet. Vi arbejdede med hende, og hun bor nu lykkeligt hos en adfærdsterapeut.

Jeg skylder også så meget til denne fantastiske pige, Sadie – min lærer, min forretningspartner, min skygge.

Selvfølgelig er hun også en hjertehund og min følelsesmæssige støtte!